Stenkværnen

Lige fra oldtiden har man brugt 2 sten til formaling af korn til mel. Så der er tale om en gennem prøvet teknik. Kværne består af 2 vandrette møllesten, den øverste kører forholdsvis langsomt rund når møllen arbejder. Den nederste ligger stille. Stenene har en diameter på ca. 2 meter, de vejer adskillige tons hver. Kornet lede gennem et hul i midten af den øverste sten, det bliver af centrifugal kraften pressen ud mellem de 2 sten, hvor selve formalingen sker.

Melet som bliver formalet på stenkærnen

Kornet bliver " revet " fra hinanden, lidt lige som en gulerod på et råkostjern. Det giver melet en særlig struktur. Denne formaling gør at kim ikke bliver beskadiget og derfor er det muligt at bevare den i melet. Da møllestenene kører langsomt, betyder det at melet ikke bliver mere end håndvarm under processen Melet bliver kun formalet én gang, derefter bliver det sigtet med et særligt sold som kun sigter det groveste klid fra melet. Det betyder at vitaminer og smagsstofferne forbliver intakte i melet. Dette er vigtigt brik i indsatsen til at gøre Mørdrupgård mel til god udgangspunk for dit gode brød.

Formaling på en valsestol.

I begyndelsen af 1900 tallet vandt en nye formalings teknik frem. Det kaldes en valsestol ( heraf valsemølle) som består af 2 vandrette stålvalser, med langsgående riller. Kan sammenlignes med en gammeldags vridemaskine til tøj. Kornet ledes i mellem de 2 valser, som så "maser " kornet til mel Efter at melet har forladt den første valsestol blæses det videre med luft til den næste valsestol. Der kan være op til 20 valsestole efter hinanden. På melets vej gennem kæden af valsestole bliver melet sigtet til den ønskede finhed. I alm. hvidt hvedemel er kimen og alt kliddet sigtet fra. Melet bliver varmt under formalings processen. Når der bruges luft til transport af mel sker der en kraftig iltning af melet. Kornets indhold af vitaminer og smagsstoffer bliver påvirket af både opvarmningen og iltningen. En valsemølle har en langt større kapacitet, og udnytter kornet mere, således at " spildet " bliver mindst muligt. Der kommer simpelt hen mere mel ud af hver kg korn.